tirsdag den 7. december 2010

Når du ser et stjerneskud ..


Jeg tilbragte aftenen i går med at drikke the, snakke og se på stjerneskud. Mange stjerneskud.

mandag den 6. december 2010

Nedtælling ..


Om 4 dage lander jeg i Danmark. Yay! Ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke glæder mig.

torsdag den 2. december 2010

t i v o l i ..

Er blevet grebet af julestemningen, i form af adventskonkurrencer, billeder af et snedækket Danmark, fremvisning af juledekorationer etc. Så nu er jeg v i r k e l i g klar til at komme hjem og gå juleamok. Med alt hvad det indebærer af julegaveindkøb blandt en million andre mennesker, forfrosne fingre i vinterkulden, drikning af glögg og spisning af æbleskiver, pebernødder, brunkager - fortsæt selv listen. En af de ting som jeg elsker allermest ved julen, er al den fine julebelysning, der gør bybilledet hyggeligt, og lyser op i en ellers mørk tid. Og hvis der er et sted, hvor der virkelig er masser af julebelysning, så må det da være Tivoli. Så der bliver jeg også nødt til at komme en tur ind, både for at se på lysene, men også for at se på nisselandskaber, og boder, og kandiserede æbler og og og ..

onsdag den 1. december 2010

Aftenlæsning ..


Da jeg gik i seng i går, valgte jeg at gå i gang med at læse Sissel-Jo Gazans bog "Dinosaurens fjer". Det skulle jeg aldrig have gjort ... For lige pludselig kiggede jeg på uret, og det var blevet alt for sent, og jeg havde læst de første hundrede sider. Så, hvis du også gerne vil underholdes og have noget at tænke over, og ikke er bange for at gå glip af lidt af din nattesøvn, så er denne bog bestemt anbefalelsesværdig.

mandag den 29. november 2010

drink and read ..


Jeg faldt over det her billede tidligere i dag, da jeg surfede lidt rundt på fantastiske weheartit.
Billedet giver mig virkelig lyst til at sidde pakket ind i et stort tæppe, med udsigt til et tyst snelandskab udenfor, og drikke varm kakao med flødeskum og læse en spændende bog. Ahh.. 

s u s h i . . .


 


Kan man spise sushi med newyorker-vibes i København? På Sticks'n'sushi's nyeste restaurant kan man tilsyneladende godt. Der sidder man på 12. etage, med udsigt over byens tage; der er et område med glasgulv, så man ser direkte 12 etager ned; og nå ja, så er der også et område med gynger. Det kan godt være, at jeg burde beskæftige mig med mere julede gøremål, når jeg kommer tilbage til København, men jeg ved nu alligevel godt hvad én af mine aftener skal bruges på. 

lørdag den 27. november 2010

Gode grunde til at netshoppe..





Når man sidder fanget midt ude på havet, og man ikke kommer til at være i nærheden af en rigtig butik før om flere uger, jamen så er det jo den perfekte undskyldning for lidt netshopping. Og når ASOS så har fri levering, og 20 % rabat på deres egne mærker, så er man faktisk nødt til, ja nærmest forpligtet til, at shoppe. Som sagt så gjort.

lørdag den 20. november 2010

Forventningens glæde ..

 
Måske regner og sner det i Danmark, men se hvad jeg skal om lave her om et par timer.. Være på resort, ryge vandpibe og drikke girly drinks. Lige til jeg revner. 

torsdag den 18. november 2010

onsdag den 17. november 2010

Damascus - here I come..



I januar tager jeg tre uger til Damaskus - billetten er lige blevet bestilt. Så nu vil jeg spamme med nogle stemningsbilleder fra byen, der er en af verdens ældste.

lørdag den 13. november 2010

...


ASOS-inspirations-kedsomhedsheds-tidsfordriv-gaveønsknings-vinterfest-dagliglivscollage

søndag den 7. november 2010

Flere billeder fra Seychellerne..

Okay, der går måske lidt billedekavalkade i den for tiden. Men, jeg har simpelthen nogle skønne billeder fra Seychellerne, hvor jeg var for en måneds tid siden, som jeg er nødt til at dele. Imens I kigger på dem, kan I så måske drømme jeg væk fra Danmarks regn og blæst, og forestille jer at I befinder jer på bountystranden, klar til en hel dags afslapning, kun afbrudt af spisning af frisk"fanget" frugt og badning i det turkisblå vand. Lidt meditation over dét i en halv times tid, og man er ladet op med ny energi.




lørdag den 6. november 2010

Safari ...








Okay, nu skrev jeg godt nok safari. Og det skulle man jo tro ville omfatte en masse dyrebilleder, hvilket det også gjorde.. Men de mest fantastiske billeder, synes jeg egentlig er dem af solnedgangen. Det var SÅ smukt.

fredag den 5. november 2010

Looking back at ... Mombasa, Kenya.









Stemningsbilleder fra fra henholdsvis havnen, indsejlingen, solnedgang over havnen, en af de gamle engelske bygninger i byen og byens vartegn; The Tusks. Desværre i en kvalitet der lader lidt tilbage at ønske, da nogen var kommet til at trykke på en forkert indstilling på kameraet.. Ahem.
I morgen gælder det safari-billeder. 

torsdag den 4. november 2010

Winter Wonderland



Så blev det november. Dette har dog ikke den store betydning for mig, da jeg stadig befinder mig langt mod syd, på de store verdenshave, hvor temperaturen sjældent kommer under 25 grader. Og dog.. Jeg er så småt begyndt at glæde mig til at komme hjem til Danmark engang i december. Gerne hvor der er kommet sne, så man kan gå helt i barndom, og så hele verden lyser op, og der bliver ekstra stille langt ude på landet hvor min familie bor. Smukt. Glæder mig også til at komme hjem til mit klædeskab. Og til at shoppe. Og til sushi og hygge med veninderne. Og øl med gutterne. Ahh. Det bliver så godt.

lørdag den 9. oktober 2010

Inside Africa


Jeg kommer snart til Afrika, nærmere bestemt Mombasa i Kenya. Afrika. Det får mig til at tænke på safarier, hungersnød, markeder, kolonimagter, adventure-udflugter, diktatorer, backpacking inflation og meget mere. Jeg håber, at jeg kan komme på en to-dages safari med overnatning. Det skulle være en helt speciel oplevelse, hvor man sover i store telte, og bliver vækket om morgenen og kan se alle de forskellige dyreflokke komme vandrende ned til det nærliggende vandhul. Og hvor der er chance for, at det sidste man ser inden man falder i søvn, er silhouetten af en elefant. Det er vist en af de oplevelser man kun får én gang.

Jeg vil også gerne se på byens liv, og se om jeg kan undgå turistfælder og i stedet finde noget rigtigt (kunst)håndværk, eksempelvis et silketørklæde med påmalet mønster, eller noget flot udskåret træarbejde. Eller måske noget helt tredje.

Sidst men ikke mindst skal jeg selvfølgelig også på stranden. Jeg har i løbet af de sidste tre måneder ikke været i noget nyt land, uden at have besøgt en strand. Det synes jeg egentlig er en ganske god statestik :)

fredag den 8. oktober 2010

On the run


Jeg elsker at løbe. Eller, jeg elsker at løbe stærkt. Korte intense løbeintervaller, afbrudt af styrkeøvelser; dét er min yndlingsmotionsform. Specielt hvis der også er tempofyldt musik med. Og man føler, at ens lunger vil falde ud, næste gang man trækker vejret. For derefter alligevel at give den lidt ekstra gas, og sætte en slutspurt, eller en startsprint ind. Årh, det er rart.

Næste mål er: også at blive god til at løbe langt. Eller i hvert fald længere intervaller end nu. Det må kunne lade sig gøre. Det skal det. Basta bum.