tirsdag den 6. juli 2010

Sommerstemning i København

Røde, let ømme skuldre. Duften af saltvand i håret. Sødmen fra nye, danske jordbær på min tunge. Nu er al tvivl endegyldigt fejet bort; sommeren ér over os.

Det er bare en skam at den først har gjort sin entré en uges tid  inden jeg forlader landet. Det synes jeg faktisk er lidt ondt gjort. Men, forhåbentlig kommer jeg til at nyde masser af sol og varme i løbet af mine tre måneder uden for Danmarks grænser, på de store, ukendte farvande. Indtil videre tegner det i hvert fald godt.